Stutteri Møllegården
|
I 1996 anlagde vi (Jes og Gitte) stutteri på gården. Vi medbragte 3 hopper og 2 hingsteplage. Jes (motionsrytter) var på det tidspunkt så småt gået i gang med avl af dansk varmblod, Gitte red dressur på distriktsplan ("gammel" springrytter på landsplan). Vores stald er opdelt i to afdelinger, den ene med 10 bokse til de heste der er i ridning og nogle enkelte pensionærer. Den anden halvdel består af 7 store folebokse/unghestebokse. Vi har ridehus, målende 22 x 40 m, med en perfekt bund og med ekstra 10 x 22 m til halmopbevaring. Desuden har vi udendørs ridebane, 20 x 60 m, drænet og grusbelagt. Rundt om gården er der anlagt folde, en del som luftefolde, resten til afgræsning af hopper, føl og ungheste. Vi passer, rider og klargør hestene selv. Tilridning af ungheste har vi hjælp til udefra. |
![]() |

Møllegården ligger på Djursland i rolige og smukke omgivelser, med direkte forbindelse til Løvenholm skov, og med tilhørende 16 hektar jord, udlagt som folde, græs- og kornmarker.
